Normal fixed 161108 kortdage 0368

Jesper Høi Skovdal

Hvem er jeg

Jeg er forbruger af spildevand i Hillerød Forsyning og bor i 1-familiehus i Nyhuse-kvarteret. Min uddannelse er som civilingeniør og Ph.D. med vand og miljø som speciale. Jeg er gift med Christina og far til (snart) fem børn.

I skal vælge mig, fordi….

Hvis jeg bliver valgt til forsyningsselskabets bestyrelse, vil jeg gå aktivt ind i de store investeringer, der kommer til at ske i de kommende år. Der skal være balance mellem investeringen i den nødvendige klimatilpasning og ekstraomkostningen for den enkelte forbruger. Jeg tænker, at min uddannelse som vandingeniør og min faglige indsigt i forsyning kan bidrage positivt og kvalificeret til bestyrelsesarbejdet. Og erfaringen og netværket fra min tid som byrådsmedlem i Hillerød Kommune (2010-2013) har jeg også tænkt mig at trække på.