Normal fixed sfcv
Under valget kan du debattere med kandidater på www.ing.dk. Klik ind og deltag.

Søren Vang Fischer

Liste Yngrelisten
Uddannelse Ph.D.
Retning Civilingeniør, Fysik og nanoteknologi
Årgang 2015
Arbejdssted Novo Nordisk A/S
Alder 29
Hvem er jeg

Engang var jeg studerende og aktiv i studenterforeningen Polyteknisk Forening, men på et tidspunkt måtte det jo stoppe hvorefter jeg blev aktiv hos "de voksne" i IDA hvor jeg nu er listefører for Yngrelisten.
Har taget en Ph.D. i nanoteknologi og arbejder til daglig hos Novo Nordisk samtidig med at jeg sidder i bestyrelsen for LF Ventilation A/S, IDA's repræsentant og bestyrelsen for Polyteknisk Kollegieselskab.
Derudover fylder jeg faktisk 30 på valgets sidste dag, så fødselsdagsstemmer modtages gerne.

I skal vælge mig, fordi….

Jeg er interesseret i at skabe den bedst mulige forening for alle, fra studerende til pensionister.
Jeg har siddet i repræsentantskabet i den seneste periode ligesom jeg har været suppleant til hovedbestyrelsen. Det betyder at jeg har en indgående viden om foreningen, uden dog være havnet der hvor jeg bare automatisk siger "det har vi prøvet, det kan ikke lade sig gøre".
For at vi kan sikre den bedst mulige forening er det vigtigt at vi repræsenterer medlemmerne bredt og det ikke bliver en klub for "ældre agtværdige gentlemen".
Det er også vigtigt at man hører på hvad et helt almindeligt medlem som ikke er aktiv i IDA synes, og jeg vil bruge mit brede ingeniørnetværk til at få input derfra; også fra dem der ikke er medlem.