Normal fixed mb 151031 c3 2712 3
Under valget kan du debattere med kandidater på www.ing.dk. Klik ind og deltag.

Mette Alberg Mosgaard

Liste Yngrelisten
Uddannelse Civilingeniør/Master of Science in Engineering
Retning Planlægning & Landmåling
Årgang 2002
Arbejdssted AAU Institut for Samfundsudvik
Alder 37
Eksterne henvisninger
Hvem er jeg

I mit professionelle virke er jeg lektor på Aalborg Universitet indenfor miljøplanlægning. Jeg underviser og forsker indenfor virksomheders miljøarbejde specielt med fokus på byggesektoren og den maritime sektor.
Jeg er IDA tillidsmand for ingeniører og Cand Scienter på Institut for planlægning. Jeg har været politisk aktiv i IDA siden 2015, og er medlem af yngrelisten. Har specielt interesse i at få de yngre medlemmer til at have glæde af og være aktive i foreningen. Det gælder både studerende og uddannede ingeniører.
Privat er mine interesser brede men med specielt fokus på at rejse i hele verden, at sejle og noget så jordnært som madlavning. Jeg er gift med en ingeniør og har en søn på 2 og 3 bonusdrenge på 13, 15 og 21.

I skal vælge mig, fordi….

Jeg er aktiv og engageret og følger mine mærkesager til dørs. Hvad er de mærkesager så? Først og fremmest er det forsknings- og uddannelsespolitikken der har fanget min opmærksomhed. Således er det både forskernes og de studerendes forhold jeg arbejder for at forbedre. En af mine mærkesager er at få den yngre del af IDA medlemmerne til at være aktive i foreningen og generelt få mere ud af de mange tilbud som IDA byder på.