Normal fixed rlha
Under valget kan du debattere med kandidater på www.ing.dk. Klik ind og deltag.

René Ramskov Lund Hansen

Liste Yngrelisten
Uddannelse Civilingeniør/M.Sc. in Engineering
Retning Byggeri & Anlæg, Aalborg Universitet
Årgang 2011
Arbejdssted COWI
Alder 30
Hvem er jeg

Til daglig kan man ofte finde mig på COWIs kontor i Aalborg, hvor jeg projektleder inden for trafik- og byplanlægning. Jeg har været ansat hos COWI siden 2013. Før da var jeg ansat i Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Ved siden af mit arbejde er jeg aktiv i IDA's fagtekniske gruppe, Nordjyske Planlæggere, hvor jeg har siddet i bestyrelsen de sidste tre år. Her har jeg været med til at tilbyde medlemmerne spændende, faglige og ikke mindst nordjyske arrangementer.

Derudover har jeg de seneste knap fire år været en del af Yngrelisten, hvor jeg i den seneste periode har været 1. suppleant til Repræsentantskabet i IDA. Denne gang håber jeg på med din støtte at opnå en fast plads :-)

I skal vælge mig, fordi….

IDA er en kæmpe organisation med et væld af tilbud til foreningens medlemmer. Personligt har jeg haft enorm glæde af IDA's mange faglige tilbud i form af arrangementer, netværk mv - både som studerende på AAU og senere også som dimittend. Derfor har jeg også forsøgt at "betale tilbage" til foreningen ved nu selv at bidrage med tilbud til foreningens medlemmer.

Og jeg synes, det er afgørende, at der er et tilstrækkeligt udbud af muligheder for faglig sparring og udvikling uden for Hovedstadsområdet, herunder i Nordjylland.

Vælger I mig derfor til Repræsentantskabet vil jeg medbringe et kontinuerligt fokus på, at IDA's yderligste regioner ikke bliver glemt. Uden faglige tilbud mister foreningen en vigtig del af sin identitet.