Normal fixed arno
Under valget kan du debattere med kandidater på www.ing.dk. Klik ind og deltag.

Arno Knöpfli

Liste Privatansattes Liste
Uddannelse Teknikumingeniør
Retning Maskin, Mekanik & Industri
Årgang 1986
Arbejdssted Danfoss A/S
Alder 56
Hvem er jeg

Jeg er en af dem, der vil give tilbage til fælleskabet, som tak for den hjælp jeg fik.

Som lærling fik jeg hjælp af Dansk Metal og andre organisationer, da fuldførelsen af min uddannelse kom I fare.
Derfor er jeg blevet faglig aktiv i resten af min læretid, gennem studiet og efter studiet.

Som ingeniør har jeg arbejdet indenfor produktion, kvalitet, ledelse, product- og forretningsudvikling og nu i administration og service.

Som faglig aktiv er den lokale organisation på virksomheden i alle former mit udgangspunkt og det mit hjerte slår stærkest for. Jeg medvirker og tager ansvar der, hvor jeg mener, at jeg kan give mest tilbage - også på landsplan.

I skal vælge mig, fordi….

Jeg vil yde mit bidrag til at IDA's repræsentantskab øger sit fokus på det private ansættelsesområde for at:

- Styrke en kompetent interessevaretagelse. Det gælder både på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet generelt.

- Forbedre rammerne for og udbuddet af relevant uddannelse og udvikling for den enkelte gennem hele arbejdslivet.

- Øge opmærksomheden på de forhold, der driver og motiverer os ingeniører - især spændende og udfordrende arbejdsopgaver - som middel til at styrke vor egen og industriens konkurrenceevne.